Hvad siger vores patienter?
Hvad siger vores patienter om os? Læs gerne vores anmeldelser på google eller trustpilot.
Vi ønsker et godt og langvarigt samarbejde med dig omkring din tandbehandling og tandundersøgelse.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til din behandling.
TrustpilotCase 1:
En kvindelig 55-årig SOSU-assistent henvender sig på klinikken for at få hjælp med sine løse tænder. Hendes største ønske er at kunne spise æbler igen! Hun har i mange år haft en fast bro i overkæben, men den er gået løs pga. paradentose, som har nedbrudt knoglen, så tænderne ikke længere kan sidde fast. Hendes tænder må desværre trækkes ud, og hun får i stedet en helprotese.
Kvinden har altid været en energisk og ualmindelig humørfuldt person, både på sit arbejde og derhjemme. Protesen tager simpelthen noget af livsglæden fra hende, og hun bliver aldrig glad for den. Problemet er først og fremmest, at protesen meget let falder ned, og at den er svær at styre, når hun taler. Når hun spiser, vipper den rundt i munden, og hun tør til sidst slet ikke at grine højt af skræk for, at protesen skal flyve ud af munden på hende.
Teknisk er det ikke nogen dårlig protese, men hendes gumme er pga. den tidligere parodontose helt flad og slet ikke egnet til at holde en protese fast.
Da kvinden kommer til os, er hun slet ikke den samme glade person, som hun tidligere har været. Efter en grundig rådgivning beslutter hun sig for at få indsat implantater. Hun nægter at lade sit gode humør blive overskygget af en løs protese, og hun beslutter derfor at tage lån i sin bolig for at kunne betale de nye faste tænder.
God tyggeevne og livskvalitet hænger sammen
Nu har hun med 6 implantater fået faste tænder i munden igen, og vigtigst af alt – hun har fået livsglæden tilbage. Hun kan trygt grine højt med sine kolleger på arbejdet, samt spise og tale uden at tænderne falder ned.
Den dag hun fik sine nye faste tænder, fik hun også et stort æble af os, som hun uden problemer tog en ordentlig bid af.
Case 2:
En kvinde på 52 år udtaler efter endt behandling hos os:
”Jeg gik i mange år og var ulykkelig over at skulle miste mine fortænder på grund af paradentose. Nu hvor jeg har fået mine nye faste tænder, kan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke sprang ud i det længe før. Det allerbedste var dog, at ingen af mine arbejdskolleger lagde mærke til noget, og at mine nye fortænder sad fast med det samme.”
Kvinden har gået til tandlæge i en del år, fordi hun allerede i en tidlig alder fik paradentose. Hendes tandlæge har i de sidste 10 år hver tredje måned forsøgt at hjælpe ved at rense tænderne nede under tandkødet. Men tænderne er blevet mere og mere løse, og det har været nødvendigt at binde tænderne sammen med plast for at holde dem på plads. Til sidst var den ene fortand så løs, at den var lige ved at falde ud.
Ved undersøgelsen her på klinikken viste det sig, at de andre fortænder også havde voldsom paradentose og ikke kunne reddes. De øvrige tænder var sunde og kunne bevares. Derfor besluttede vi at fjerne fortænderne, og i stedet indsætte fire implantater, der hver skulle bære én tandkrone.
Tandimplantaterne og de nye midlertidige fortænder blev indsat på én og samme dag. Indgrebet var meget mindre, end kvinden havde forestillet sig, og der var stort set ingen smerter bagefter. Efter fire måneder var implantaterne groet fuldstændig fast i kæben, og vi kunne indsætte fire smukke fortandskroner.
Paradentosen var væk, tænderne var smukke, og kvinden var rigtig glad.
Kvinden arbejder til daglig som konsulent og møder mange forskellige mennesker.