Tandimplantater er ofte den rigtige løsning, hvis:
Du mangler en tand: Hvis du f.eks. mangler en tand midt i tandrækken, kan man indsætte en ”titaniumrod” der, hvor din egen tand sad. Herpå fastsættes så en krone, der ser ud som, føles som og fungerer helt ligesom en naturlig tand. Fordelen er, at man ikke behøver at beslibe nabotænderne, som man er nødt til, når man laver en almindelig fast bro.
Du mangler flere tænder: Mangler du flere tænder, kan de erstattes af en implantat-båret bro.
Hel- eller delprotesen ikke sidder godt: Har du problemer med at få protesen til at sidde fast, er der nu mulighed for at fæstne den ved hjælp af implantater - med en slags tryklås. Det betyder, at protesen kan ”klikkes på”, så den kan sidde helt fast.